Ifølge Bodynamic er der tre funktioner i tilknytning:
Sambinding, hjertekontakt og at have følelsen af opbakning integreret.
Har man problemer med sambindig vil det kunne vise sig enten som undgående binding eller som fastholdende binding, med frygt for miste og blive forladt.
For mig giver det mening at sammenligne med de tre tilknytningsmønstre:
Den undgående, den angst/ambivalente og den sunde/normale tilknytning.
Baseret på forskning ved man at ca. 45% af befolkningen har en normal/sund tilknytning, og de sidste 55% er fordelt på de to andre tilknytningsmønstre.
Mange har således knas i tilknytningen og dette giver besvær, særligt i vores parforhold.
Jeg lyttede til denne podcast “Hvordan skal vi være kærester? Nærhed og ærlighed i parforholdet“ (Samtaler med Cleo, nr 15), som giver rigtig god mening lige nøjagtigt om dette.
Sambinding
I sambinding drejer det sig om at have en grundtillid til livet/verden og til vores omsorgsperson.
Når vi bliver født vil vi helt nede fra refleks-laget gribe fat i verden (griberefleksen i hænderne) og her skal vi mødes og mærke at vi velkommen, at der er nogen til at tage sig af os, passe på os og give os kærlighed, beskyttelse og mad. Dette gælder simpelthen vores overlevelse.
Bliver vi mødt her, så bliver vi trygge og tillidsfulde og kan gå videre til næste trin.
Bliver vi ikke mødt, så vil vi enten blive opgivende/undgående i tilknytninger, hvor vi trækker os fra relationen eller helst vil undgå at den bliver for tæt – eller vi bliver mistroiske, samtidigt med vi vil prøve at holde fast, ofte på en måde som skubber væk i stedet, hvis vi bliver vrede, kede af det osv. når vi ikke bliver mødt.
Så den ene tilknytningsform vil være tilbagetrækkende og den anden skiftevis prøve at holde fast i kontakten og at skubbe væk.
Forløber perioden/funktionen godt, vil vi inde i os selv kunne mærke tilknytningen til andre, – også når de ikke er fysisk tilstede. Altså vil vi hverken have brug for at undgå eller fastholde konstant kontakt.
Vi vil selv kunne bestemme hvem vi vil tilknytte os til og hvor meget, og det vil være trygt at tilknytte sig til andre. Vi vil kunne have andre med os i hjertet.
Hjertekontakt
Vi er så kommet over i den periode/funktion Hjertekontakt.
Ikke så overraskende har dette med vejrtrækningsmusklerne og de muskler som ligger tæt på hjertet at gøre.
Det er gennem åndedrættet at vi er forbundet med omverden.
Når vejret trækkes ind, så tager jeg næring til mig, og når jeg ånder ud, så giver jeg næring/ energi ud til verden, i en konstant udveksling og forbundethed med andre/verden.
Er alt godt i denne fase, så mærker jeg at mit hjerte bor i mig, uanset om jeg åbner det, giver eller tager imod kærlighed.
Opbakning integreret
Den sidste funktion er at have oplevelsen af opbakning integreret, hvilket vil sige at kunne modtage støtte og samtidig støtte sig selv.
Vi lærer at kunne støtte os selv indefra, ved at opleve relevant støtte udefra.
Når dette er integreret i kroppen, som en sansning, så vil kroppen huske at der findes støtte og at der nogen og noget, som jeg kan læne mig op af.
At modtage støtte er dog ikke det samme som at blive båret.
Det at modtage støtte kræver at man kan bære sig selv og tage imod den kontakt, der støtter mig i at kunne dette.
Mange har problemer med at modtage hjælp, af forskellige årsager.
Det kan være at man føler sig svag, eller man er bange for at blive afhængig, eller man er bange for at andre overtager ens projekt, eller at man skylder noget osv. Der er mange facetter i dette emne.
Det var tilknytning – kort fortalt 🙂
