Om Stress og Oxytocin og Afspænding, Psykomotorisk Terapi og Massage

Print Friendly, PDF & Email

Stress og Oxytocin

Den naturlige fysiologiske modpol til stress er ro/hvile systemet.
Stress aktiverer det sympatiske nervesystem, som har med kamp/flugt at gøre. Dette er livsvigtigt i visse situationer, men er vi stressede over længere tid slides og nedbrydes kroppen.

Derfor er det vigtigt at få aktiveret det parasympatiske nervesystem, som har med ro og hvile at gøre, og som opbygger kroppen, modvirker stress, og øger også vores tolerance og modstandskraft, når vi igen udsættes for stressede situationer.

Hormon- og signalstoffet Oxytocin har en meget vigtig rolle her.
Oxytocin frigives bl.a. ved fødsel og amning, hvilket påvirker vores tilknytning positivt.
Oxytocin frigives også ved blid og behagelig berøring samt når vi føler os mødt, i kontakten med et andet menneske.

Forsøg med dyr som påvirkes med oxytocin, viser tydelig effekt. Dyrene bliver mere rolige, mindre stressede og får højere smertetærskel. Der påvises også antidepressiv effekt og at tilknytning fremmes (Mobergs tese).

En psykomotorisk behandling aktiverer med blid og rolig berøring ro/hvile-systemet, som medvirker til udskillelse af oxytocin.
Derudover er det muligt at få øvelse og vejledning til hvordan du rent kropsligt kan afhjælpe, forebygge og modvirke stress.

Kontakt mig for mere info eller bookning af tid på 60826088

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen