Massage er velegnet til dig, der døjer med spændinger og smerter eller bare trænger til at forkæle dig selv.
Massage virker afspændende og giver ro i kroppen.
Vi indleder med en kort samtale om, hvad du gerne vil have fokus på.
F.eks. nakke/skuldre, lændeproblemer, ben eller hvad dine ønsker måtte være – eller om der skal tages særlige hensyn.
Massagen er en oliemassage, som foregår på briks. Massagen er dybdegående og restituerende samt afhjælper stress og smerter.
Læs mere i min post om oxytocin, stress og afspænding.
Massage afhjælper specifikke smerter og spændinger.
Der er fokus på nærværende berøring, hvor der samarbejdes med muskulaturen på en nænsom og dybdegående måde, så spændinger aftager og muskel-tonus optimeres.
Blodgennemstrømningen øges og der kommer mere ilt og næring ud til muskulaturen, hvorved affaldsstoffer frigives. Hermed restituerer kroppen optimalt.
Massagen øger kropsbevidsthed, hvilket er med til at forebygge nye spændinger.
Der kan gives øvelser, hvis dette er et ønske.
Ved massage arbejdes der ikke med psykiske udfordringer.
Har du brug for at arbejde dybere med krop & psyke, henviser jeg til psykomotorisk behandling.

