Bækkenbunds Workshop

Bækkenbundstræning

Print Friendly, PDF & Email

Bækkenbunden skal trænes og vedligeholdes hele livet igennem, ligesom resten af kroppens muskler.

Bækkenbunden skal trænes dagligt, eller i det mindste jævnligt.
Bækkenbundsmuskulaturen er udsat for et stort pres/vægt, og skal hele tiden tilpasse spændingen efter hvor meget vægt der presses ned mod den. Derfor spænder musklerne lidt, hver gang vi bevæger os, eller spænder meget, når vi hoster, hopper eller løfter.
Er bækkenbund veltrænet, stærk og velkoordineret vil dette ske automatisk, men er den ikke, så skal man være opmærksom på at spænde op, ved belastning.
Fungerer muskulaturen ikke med opspænding, så kan man få problemer, bl.a. med inkontinens.

Undersøgelser viser at 16% af kvinder mellem 40 og 60 år er urininkontinente, og at dette stiger til 75% af alle kvinder over 75 år.

Bækkenbunden belastes særligt ved graviditet og fødsel, men tunge løft og hård motion belaster også bækkenbunden.

På mine bækkenbundshold tester vi om bækkenbunden spænder automatisk op, ved belastning. Der vil der være stor fokus på at spænde ”rigtigt” op, – altså øge kropsbevidstheden i området. Mange har svært ved at finde de rigtige muskler.

Du bliver præsenteret for forskellige øvelser, som både træner koordinationen og udholdenhed, og styrker hele området.

Du får et lille ”træningsprogram” med hjem, som laves mellem undervisningsgangene.

Jeg inviterer til dialog og spørgsmål, i undervisningen.

For tiden underviser jeg i bækkenbundstræning (gennem Ældresagen) fra september til april,  tirsdag morgen kl. 8.30- 9.25 i Risskov. (Dette hold kører desværre ikke i efteråret)

Jeg har desuden altid en smule bækkenbundstræning med på mine motionshold.

Jeg laver jævnligt bækkenbunds-workshops, med undervisning omkring bækkenbunden samt forskellige øvelser, med mulighed for et sammenhængende forløb efterfølgende.

Der er dog kun mulighed for et efterfølgende forløb hvis der er nok til at oprette et hold.

Er du interreseret, så kontakt mig for nærmere information. Den næste workshop kan ses i Kalenderen.

Ønsker du individuel vejledning kan du booke individuelle sessioner.
Du kan også booke mig til din mødregruppe eller andet, hvor i er en lille flok, som ønsker en workshop.

 

ALLE HOLD:

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen