Er der plads til dig?
Er der plads til det, du gerne vil?
Til dine behov og lyster? Får du skabt rum til dig; tager du din plads?
Når vi skal skabe rum til os selv, har vi fat i musklen Deltoideus, som sidder på ydersiden af skuldrene og dækker det øverste af overarmen.
Musklens psykologiske funktion er at skabe rum til sig selv: Både det, du gerne vil, dine egne valg, og de opgaver, du vælger at påtage dig.
Det, du har lyst til, dine impulser og ideer, skabe plads til dine behov og insistere på at få dine behov opfyldt.
Det er ikke altid let at skabe rum til sig selv i en travl hverdag.
Måske er der børn, som kommer i første række, måske et sygt familiemedlem, – eller måske har du aldrig lært det.
Det kan være du har givet op på det, eller holder igen på dig selv. Dette vil kunne mærkes i musklen. Måske så meget, at det smerter i den.
Det er dog aldrig for sent at lære at skabe rum til dig selv.
Når du både inddrager krop og psyke, så vil processen med at lære at skabe plads til dig selv ofte blive lettere og mere integreret.
Jeg kan hjælpe dig med at arbejde med temaet/problematikken, ved at kombinere samtale/forståelse og bevægelse/aktivering af musklen.