Mandala

LÆN DIG TILBAGE

Print Friendly, PDF & Email

“Der er ingen grund til at jagte lykken.
Det, der skal ske, vil ske, når tiden er moden.
Giv slip på alle bekymringer om fremtiden”.

Dette er teksten på mit fine nye billede af en mandala.
Teksten falder så fint i hak med hvad jeg selv skal lære for tiden.
Ja, måske det er et tema på verdensplan.

Min drøm

Jeg havde en meget klar og sigende drøm for noget tid siden, som på en måde giver mig det samme budskab.

Jeg går gennem et mørkt rum. Jeg registrerer, at der er en heks i rummet, men går bare igennem. Da jeg er kommet ud af rummet, tænker jeg, at muligheden for at tale med en heks kan jeg ikke bare lade gå fra mig, og jeg går tilbage i rummet. 

I det mørke rum ser jeg så et lille barn, som mest består af en krop. Barnet ligesom holder om sig selv.
Heksen siger: “Du skal tage vare på dig selv”. Jeg vender mig mod heksen, som bare består af et hoved, og jeg spørger: “Hvordan?”. Heksen svarer: “Du skal have tillid til universet”. “OK”, siger jeg, “men hvordan gør jeg det?”.

Hun griner lidt, og siger: “jaae, det er også lidt svært at forstå, men det er sådan lidt, at det hele skal nok gå”.

Her vågner jeg, og jeg husker drømmen helt klart. Den har siden været med mig, og dukker ofte op i mine tanker. Jeg bruger sætningerne fra drømmen, lidt som et mantra.

Jeg stoler på universet. Det hele skal nok gå”.

Balance mellem at modtage og at handle
Så nu øver jeg mig i at stole på universet og læne mig tilbage i tillid, – men jeg handler også. Jeg tror, at der er en fin balance mellem at læne sig tilbage og modtage, og samtidigt at gå ud i verden og handle, – og så have tillid til at de impulser jeg får, fører derhen hvor jeg skal være, på rette tid, sted og sammenhæng.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen