Mette Borghus – Krops og Psykoterapeut

Print Friendly, PDF & Email

Jeg tilbyder Psykomotorisk Kropsterapi, Psykoterapi, massage, bækkenbundstræning og holdundervisning.

Ud over de teoretiske værktøjer, er mit fokus at møde det menneske jeg står overfor med nærvær, tillid og tryghed.
kontakten i mødet er altid det vigtigste for mig.

Psykomotorisk behandling

Psykomotorisk terapi er en dybdeafspændende og nænsom behandlingsform, som kan afhjælpe stress, smerter, fysiske og psykiske spændinger, søvnbesvær, uro, angst, depression og meget andet. Der er fokus på kropsbevidsthed samt krop/psyke sammenhæng. Gennem behandlingen vil du opleve at lande i kroppen. Tankerne slipper, og du vil blive tilstede i nuet. Hvis det er aktuelt vil du kunne få øvelser med hjem.

Massage

Massage er hovedsageligt til fysiske spændinger, smerter, velvære, afspænding samt øget kropsbevidsthed. Øvelser er også en mulighed her.

Bodynamic Psykoterapi

Jeg er uddannet krops-psykoterapeut ved Bodynamic (godkendt af Dansk Psykoterapeutforening). Dette er samtaleterapi, men med en kropslig forankring.

Forandringer sker både i krop og sind. Derfor arbejder Bodynamic med en kombination af samtale og kropslige øvelser og sansninger.

Teorien i Bodynamic er grundlagt  bl.a. ud fra udviklingspsykologien og den motoriske udvikling som barnet gennemgår.

Vi mennesker gennemgår forskellige udviklingsstadier i vores opvækst.
Hvert stadie har et vigtigt tema og hertil tilhørende (motorisk) udvikling af bestemte muskler og bevægelser.

Hvordan vi bliver mødt, eller for den sags skyld ikke mødt, i disse faser, vil forme os både kropsligt og personlighedsmæssigt. Det vil komme til udtryk i forskellige forsvarsmekanismer og karakterstrukturer.

Kroppen er integreret i terapien gennem præcis viden om hver muskels psykologiske funktion, baseret på data opnået fra 30 års systematiske undersøgelser af barnets udvikling og oplevelsen i psykoterapien med voksne klienter.”

Holdundervisning

Jeg underviser i forskellige former for bevægelse og motion, bl.a. motion- og velværeshold tilpasset forskellige målgrupper; Pt. underviser jeg gennem ædresagen i motion og velvære.

Det er også muligt at booke mig til bækkenbundstræning både til en gruppe eller individuelle sessioner.
Følg med på siden om holdundervisning – og tilmeld dig Nyhedsbrevet.

 

Min undervisning og behandling/terapi, bygger naturligvis på min uddannelse som psykomotorisk terapeut og Psykoterapeut uddannelse ved Bodynamic, men også på egen erfaring gennem utallige sportsgrene, dans og bevægelsesformer, samt kurser i kropsterapi. 

 

Hudsult, Stress og Angst

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen